Kirker og sognehus

Gudme Kirke

Gudme Kirke fremtræder i dag som en stor, rigt udstyret landsbykirke med megen kunstnerisk udsmykning af ældre dato.

Det, der især karakteriserer Gudme Kirke, er de mange særprægede kalkmalerier, som sidst blev restaureret i 2011-13 efter en sodbrand.

Årstallet 1448, der er malet over korbuen, angiver kalkmaleriernes alder.

klik her for at læse Gudme Kirkes festskrift 

 

Kalkmalerierne

Mange velbevarede og dekorative kalkmalerier præger Gudme Kirke. Fra reformationstiden og frem til 1877 har de gamle kalkmalerier været overkalkede. Ved en tilfældig afstødning af hvidtekalken viste der sig en indskrift over indgangsdøren fra tårnet, og man gik så i gang med at banke al hvidtekalken af.

Kalkmalerierne har allerede på det tidspunkt været bedst bevarede på hvælvingerne, i skibets vest- og østende samt på korets vestvæg. I dag er ethvert spor af kalkmalerier på væggene i skibet overkalket - bortset fra indvielseskorsene og paneldekorationerne.

I korhvælvingen er malet blomster- og frugtopsatse.

På vestvæggen i koret ses endvidere et korsegangssceneri: Kristus bærende på sit kors; i baggrunden tårne og mure, der må forestille Jerusalem.

Skibets hvælvinger er dekorerede med rosetter, flettede kors, sole, bomærker og initialer, ledsaget af rankeslyng og siksakbånd. I den tredje hvælving fra øst finder man et par træsko, som har givet maleren navnet Træskomalerem. Tilsvarende træsko kendes fra andre af egnens kirker.

Korbuen og hvælvingen mod øst er bl.a. udsmykket med en enhjørning, et "AVE MARIA", et kors omslynget af træ med rødder, et lille tårn, en ridder med fjerbaret og skæg, mærker og bogstaver - og også her sole og flere kors.

På skibets vestvæg er der et stort maleri. Vi ser en borg med omgivende mure og vindebro. Midt i denne borg har vi den skæggede borgherre med sin frue ved sin side. På den modsatte side af den spidse dørbue ses en drage, der med rejst kam hæver sit gabende svælg imod borgen. Dragen symboliserer ondskaben, der truer mennesker. Men kirkens hellige fred er lyst over borgen: "Pax huic domui et omnibus bitantibus (egl. habitantibus) in ea", som direkte oversat betyder, at der er fred over dette hus og alle dem, som bor i det.

Langs med væggene er der et dekorativt kubusmønster.

 

Koret

Vender vi blikket fra kalkmalerierne til interiøret i kirken, kan man i koret se en særdeles velbevaret gotisk fløjaltertavle fra 1400-tallets sidste del. I midterskabet korsfæstelse; i fløjene scener fra lidelseshistorien.

På alterbordet står der store malmlysestager fra ca. 1750.

På kirkens alterbord er der under gudstjenester placeret et krucifiksur fra begyndelsen af 1600-tallet. Uret har stået i kirken fra midten af forrige århundrede, hvor det blev købt i Paris, og til 1905 og igen fra 1982. Krucifiksuret er skænket af Broholm Gods. Foto h Ved alteret står der to smukke sengotiske korstole med rigt rankesnitværk, sikkert fra Claus Bergs værksted. Stolene hører til noget af det allersmukkeste sengotisk kirkeinventar.

I koret findes der desuden et stort senmiddelalderligt egetræsskab,

fire gravfaner og en blodfane.

I et gravkapel under koret findes kister, hvor ejere af Broholm og deres familie har fundet deres sidste hvilested.

Skibet

I skibet er der en romansk døbefont af granit med glat, ægformet kumme. Dåbsfadet er sydtysk og fra 1500-tallets slutning.

På skibets nordvæg hænger der seks små barokfigurer med Kristi våben. Figurerne har siddet på prædikestolens fyldninger indtil restaureringen i 1938-39, hvor de blev flyttet til nordvæggen. Ligeledes på nordvæggen hænger der en slægtstavle fra 1693 med Bille-slægtens stamtræ og våbenskjolde. Bille-slægten føres her tilbage til den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, der døde i 781. Tavlen er formentlig udført af Odensemaleren Christian Zachariassen Getruer

Over korbuen ses et sengotisk krucifiks.

Prædikestolen er i 1675 skænket af Jørgen Skeel og hans hustru, Lisbeth Bille, fra Broholm. Deres våbenskjolde ses indvendig i prædikestolen.

Den store messinglysekrone er fra 1682 og er ligeledes en gave fra Broholm. Den ene af de små lysekroner er skænket af venner af familie Sehested til minde om kammerherreinde Alexandra Sehested, der døde i 1903.

På skibets sydside er ophængt et større epitafium over præsten Niels Madsen Lørup, der var præst i Gudme og Brudager i 20 år. Han døde i 1679.

Orglet i kirken er bygget af P. Bruhn og Søn, Rødekro i Sønderjylland. Det er tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen og har 11 stemmer, 2 manualer og pedaler. Orglet stod færdigt i begyndelsen af 1988.

Tårnrummet

Den lokale husflidsforening markerede i 1983 deres 90-års jubilæum ved at udarbejde en præstetavle til Gudme Kirke. Præstetavlen hænger på sydvæggen.

På nordvæggen hænger der et stykke af en bjælke. På bjælken er der udskåret et mandshoved med tartarskæg, som minder om de ældste romanske stenhoveder f.eks. i Tømmerby Kirke, men også godt kunne være fra en norsk stavkirke. Har vi her en rest fra den stavkirke, som omkring år 1150 - 1200 blev afløst af kampestenskirken?

Et stort brudetæppe - broderet af flittige kvinder fra sognet – blev færdigt i 2013. Tæppet er ophængt på nordsiden af tårnrummet. Det er designet af arkitekt Inge Paulsen i samarbejde med Lizzi Damgaard (daglig leder af Selskabet for Kirkelig Kunst).

To klokker. Den største (ø 1095 mm) er fra 1737, fremstillet af Johan Barthold Holtzmann; den anden (ø 810 mm) er fra 1795, fremstillet af Daniel Conrad Herbst.

 

Historie

I forbindelse med den sidste restaurering af Gudme Kirke blev der fundet en lille mønt, som giver os en formodning om, at kirken er bygget før 1225. Måske har der endnu tidligere ligget en trækirke (stavkirke) på stedet.

Af den oprindelige stenkirke i romantisk stil er kun skibet bevaret i dag. Det er bygget af utilhuggede kampesten. Vinduerne har været små, og de sad helt oppe ved taget. Loftet har været et fladt bjælkeloft. Koret har også været opført af utilhuggede kampesten, men mindre end det, vi kender i dag.

Omkring år 1400 blev mange fynske kirker bygget om - blandt dem Gudme Kirke. Det lille romantiske kor blev revet ned og bygget op i samme bredde som skibet. Materialerne var dels kamp, dels tegl. Østgavlen blev bygget af teglsten; resten af koret af kampesten. Teglsten anvendtes også til indfatningen om de nye større vinduer, som alle blev fladbuede - senere ændret til spidse buer; kun et fladbuet vindue er bevaret i kirken. Indgangsdøren mod nord -"herskabsindgangen" blev ligeledes fladbuet. I dag kan man på ydermuren tydeligt se, hvor døren var placeret. Også de oprindelige vinduer træder klart frem, når man udefra ser på kirkens nordvæg. Murene bygges endvidere højere, og loftet blev forsynet med hvælv til erstatning for det flade bjælkeloft. Hvælv og vægge blev prydet med kalkmalerier.

Udvendig blev kirken også præget af den gotiske byggestil. Korets østgavl blev forsynet med kamtakker, tandskifte og et blændet vindue. Tårnet blev bygget til kirken omkring år 1500 i sengotisk stil. Det har tidligere været meget højere, end det er nu, og det havde kamtakker i gotisk stil.

Et våbenhus blev bygget på sydsiden af skibet i 1603. Gavlen blev bygget med kamtakker, som er bevaret i dag.

Fra 1603 og op til 1877 har der været indgang til kirkerummet via våbenhuset. I dag bruges våbenhuset til ligkapel. I slutningen af 1600-tallet blev der indrettet en krypt under koret. Her er ejere af Broholm Gods og deres børn begravet i tidsrummet 1690-1811. Caspar von Wessel, bror til den berømte søhelt Tordenskjold, giftede sig i 1747 med enkefru Elisabeth Scheel fra Broholm og blev siden stedt til hvile ved hendes side i krypten i Gudme Kirke. Endnu i dag kan man finde Caspar von Wessels kiste, hans hustrus og flere andre kister. I 1878 blev kisterne restaurerede, siden har tidens tand sat sine spor på dem. I begyndelsen af 1800-tallet var tårnet i en så elendig forfatning, at man besluttede at rive det øverste, mest brøstfældige ned og forsyne tårnet med fladt pyramidetag. Dermed forsvandt også de gotiske trappegavle. Ombygningen fandt sted 1836 ifølge årstallet på tårnets vejrhane. Fra biskop Madsens visitatsbog ved vi lidt mere om kirken, end man kan læse ud fra skiftende tiders om- og tilbygninger af kirken.

Biskop Madsen skriver 1589 om Gudme Kirke: "Kirken tornet, taget met Holsten alt oc affset. Et Storkrede paa Enden. Wabenhusz ingen; de gaar ind aff wester Ende y Tornet; der ligger Præstens Halm ved den ene Side oc er nogre løse Fjele; ingen Huelling. I Dør paa Nordside neden for Choret. 5 Huellinger. Alteret den korsfæstede som i Gudbjerg. 1 Træ på Alteret at sette Lius paa. Prædikestolen offuer for Choret (Traller for Choret): er en neder i Kerken, Skarn, Her Henrik clager, den anden er hannem for høj for hans

Hoffuid. Fonten i Choret..." Efter svenskekrigene var mange kirker i miserabel stand. I en indberetning af 1664 til biskop Niels Bang meddeles der om Gudme Kirke, at den største klokke var sprukken og ubrugelig, tårnet forfaldent, klokkeværkets tømmer meget medtaget, kirkens tag manglede sten og kalk, det regnede gennem hvælvingerne, våbenhuset forfaldent og kirkedøren itu, kirkegårdsmuren manglede sten og kalk, kirkeporten itu og ubrugelig, vinflasken borte. Ja, kirken var åbenbart temmelig misligholdt og forfalden.

Brudager Kirke

Brudager kirke er opført ca. år 1300 af marksten og råt tilhugne kvadre ved hjørnerne. Østvinduet er blændet, men har bevaret sine karmsten. Skib og kor er i romansk byggestil. Mod vest er der i senmiddelalderen tilføjet et lavt, svært tårn af kampe og munkesten i gotisk stil. Kapellet er bygget i 1900. Graverbygningen er opført i 1975 og tilbygget i 1997. Redskabsbygningen i træ er fra 2007.

Kirken er bygget af Broholm Gods og tilhørte godset, indtil den i 1931 blev sognekirke for ca. 350 indbyggere i Brudager.

 

Kalkmalerier

Kirken har i kor og skib nogle kalkmalerier, en del indvielses-kors og et lille sengotisk korsfæstelsesbillede.

Altertavlen

Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle fra ca. 1475. I midterskabet ses tre figurer: Nådestolen flankeres af to helgeninder. På fløjene er malerier fra 1700-tallet. Kirken har to messingstøbte barokalterstager fra ca. 1700.

Døbefonten

Kirken har en romansk granitdøbefont, som er dekoreret med rankeværk over arkader, hvilket er usædvanligt på Fyn. På den firkantede fod ses hjørnehoveder. Dåbsfadet er et Nürnberger–arbejde fra sidste halvdel af 1500-tallet.

Prædikestolen

Prædikestolen, der er opsat omkring år 1600, er fremstillet af en lokal snedker og udført fyrretræ, som er bemalet. Opgangstrappen og smedejernsgelænderet er af nyere dato. Prædikestolen har fire fag med gesims og postament. Storfeltet, hvis fyldninger har påsat profilering omkring smalle lodretstående frisefelter, er adskilt af kanellerede hjørnepilastre. Stolen afsluttes foroven af en profileret krongesims og et dækbræt.

Prædikestolen bæres af en egetræskonstruktion med stolpe og indmurede bjælker. Prædikestolen er senest restaureret i 2004 af konservatorfirmaet Bent Jacobsen, Korinth, i samarbejde med Nationalmuseet. Ved den lejlighed blev der fundet 6 tidligere bemalinger. Restaureringen frembragte de originale stafferinger, der nu står sammen med de nye guldstafferinger, de gamle brune bundfarver og de originale farver på pilastrene.

Orgelet

Orgelet er et Frobenius-orgel med fire stemmer. Det er bygget i 1975 af orgelbyggerfirmaet TH. Frobenius og Sønner og senere udvidet med pedaler.

Klokkerne

Den lille klokke fra 1400 er fremstillet af metalstøber Magister Gherard, den er ø 590 mm Den store klokke fra 1641 er fremstillet af metalstøber Lauritz Jensen, den er ø 675 mm

Klokkerne er Indtil 1840 blevet administreret det gamle bylaug, som indkasserede penge, når der forgik kirkelige handlinger.

Indtil ca. 1996 opkrævede klokkeren (graveren) 2 rigsdaler ~ 66 øre for ringning i forbindelse med ringning til bryllupper og begravelser. Denne tradition bortfaldt, da klokkerne fik installeret automatisk ringning i 1979, og da klokkeren (graveren) ikke længere måtte opkræve pengene.

Kilder:
A.R. Idums udgave af biskop Madsens visitatsbog
R. Broby Johansen: Med Broby på Sydfyn, Langeland mm,
Henry Petersen: Gudme Kirke i Fyen og dens malerier
Tidsskriftet "Tidens Strøm" (ca. 1921-22) "Gudme Sogns Historie"
J.P. Trap: Danmark, Svendborg Amt, 2.

 

Altertæppet

En kreds af kvinder i Gudme og Brudager sogne har broderet tæppet og betrækket til bedeskamlen samt præstens stol.

Broderiet skete på initiativ af sognepræst Liselotte Kirkegaard. Ideerne blev omsat til broderi af Asta Fjord.

I midten af altertæppet findes en stjerne og på den blå bund er der mindre kors. De andre broderier har den samme blå bund og de små kors.

Det hele stod færdigt i 1990 og har prydet kirken lige siden.

 

Sognehuset

Hvor sognehuset ligger i dag, stod der før 2008 en bygning, som rummede en gammel konfirmandstue, garage og enkelte andre rum, som kunne bruges som redskabsrum og til opbevaring af æbler m.v. Bygningen stammede fra 1930’erne, hvor den var blevet opført efter en brand, som kun skånede hovedbygningen, selve præstegården er fra 1860’erne.

Bygningen slog dybe revner, da den ikke var funderet, og byggeriets standard svarede i øvrigt slet ikke til de standarder, som er gældende i dag. Dertil kom, at bygningen kun havde fået en nødtørftig vedligeholdelse gennem mange år.

Alt i alt traf man på den baggrund den beslutning, at det var bedst og billigst at rive den gamle bygning ned og bygge en ny. Det blev arkitektfirmaet Havsteen-Mikkelsens Tegnestue ved arkitekt Steffen Pedersen, som tegnede den nye sidefløj og i det hele stod for byggeprojektet.

Sognehuset stod færdigt i foråret 2009 og blev indviet den 4. april 2009 med en reception, hvor bl. a. biskop Drejergaard var til stede.

Kunsten m.m. ved sognehuset

Sognehuset er forsynet med en engel, som fungerer som vindfløj. Engelen er en gave fra sognepræst Liselotte Kirkegaard. Præsten fik selv gaven fra sin mand i 1989. I forbindelse med nybygning af huset fik håndværkerne den lidt aldrende engel restaureret. Restaurering af englen samt en hattehylde var håndværkernes gave ved indvielsen af sognehuset.

Ved indgangen til sognehuset finder man en skulptur, udhugget af den lokale kunstner Ole Møller. Det er en anonym gave til sognehuset.

Går man ind i sognehuset, finder man i forgangen nogle muntre malerier af den århusianske maler Anne Andersen.

I konfirmandstuen er der et vævet tæppe, som Jette Nevers har fabrikeret. En anden langelandsk kunstner står for et større maleri, nemlig Henry Andersen. På den modsatte side er der to mindre billeder af Anne Vilsbøl.

Sognehuset i hverdagen

Sognehuset bruges til mange formål. Konfirmanderne undervises i det fine, lyse rum. Huset er også meget velegnet til møder, da det er forsynet med køkken, har to toiletter, hvoraf det ene er et handicaptoilet. Der er ingen dørtrin eller trapper, så det er helt i gennem meget handicapvenligt.

Der holdes møder med relation til menighedsrådsarbejdet og en lang række møder for menigheden i huset. Se i øvrigt i det aktuelle kirkeblad eller under ”her og nu” for at finde, hvad sognehuset i øvrigt bruges til. Der er sikkert et arrangement, som netop passer til dig!